Ny temaudgivelse af tidsskriftet BUKS 2018:
Læs introduktionen til Temanummet “Den fænomenale leg” her på siden.
Klik på “Tidligere numre” for at læse alle udgivelser som online PDF

»Et fænomen erkendes i intet tilfælde isoleret, men uden undtagelse i en kontekst, og sin fulde betydning får det derfor først igennem denne«.

Sådan beskrev litteraten Johan Fjord Jensen den fænomenale analyse- og fortolkningsstrategi, der blev udviklet i sidste halvdel af det 20. århundrede, og som også gælder for forståelsen af, hvad og hvordan leg er. Nemlig at der er forskel på vores værditilskrivning af begrebet om leg og fænomenet leg alt afhængigt af, hvordan vi hver især opfatter legens funktion, og hvordan vi stiller os i relation til leg i forskellige kontekster og på forskellige kulturhistoriske tidspunkter. Det er netop denne tilgang til leg, som har præget vores tidsskrift og den dertil knyttede legekulturforskning fra dets opstart og frem.

Det foreliggende temanummer om leg bærer titlen Den fænomenale leg, idet tematikken fokuserer på, og illustrerer, hvordan leg i dag fremtræder for os i forskelligartede politiske, kulturelle og pædagogiske kontekster og forståelsesrammer. Temaet er tænkt som et follow-up på tidsskriftnumrene 59 og 60, der indeholdt udgivelse af børnekulturforsker Flemming Mouritsens samlede produktion, hvori hans undersøgelser af leg efterhånden kom til at spille en hovedrolle. I tilknytning til udgivelsen af dette digre værk blev der afholdt et Symposium på Syddansk Universitet med deltagelse af en lang række forskere, formidlere, undervisere og praktikere i det børne- og ungdomskulturelle felt, som kiggede tilbage på hans betydning. Disse og andre tilbageblik på og formidling af hans virke i både ind- og udland vil læserne kunne følge på BUKS-hjemmesiden buks.dk hvor vi reserverer en særlig plads hertil.

Hvor står legeforskningen så i dag? Hvor den kommer fra vidner de mange, mange tidligere udgivne numre af tidsskriftet, som alle er blevet eller bliver gjort elektronisk tilgængelige. Men hvor står den i dag, og hvor er den på vej hen? Et svar kunne være: den står med storskrævende ben hen over et broget landskab, hvor både politikere, kunstnere, kulturformidlere, pædagoger og praktikere træder i karakter på mange mulige og umulige måder. Der er ikke umiddelbart konsensus på området. De store paradigmers og skolers tid er tilsyneladende forbi. Til gengæld mødes parterne i nye, stærke kontekster, fora og framinger:

– der har været afholdt stiftelsesmøde for en national Legetænketank, hvor deltagerne er optaget af at sted- og rodfæste leg i et vidtfavnende internationalt perspektiv – uden at acceptere grænsedragninger i forhold til alder, generation eller køn, institutions- eller fritidsliv, etnicitet, digitale eller analoge platforme,

– det er nu en dansker, nemlig Carsten Jessen, der er formand for The International Play Association, som bl.a. afholder temakonferencer om legens betydning i en politisk rammesætning på Christiansborg,

– der var allerede tidligere en professor i henholdsvis børnelitteratur, nemlig Mette Winge, og i børnekultur, nemlig Beth Juncker. Vi har nu dertil fået en professor m.s.o. i leg, nemlig Helle Skovbjerg,

– der er legelaboratorier, fabulatorier og eksperimentarier, der er Coding Pirates og CounterPlay … og vi har aktuelle og stærke udgivelser om legens betydning i både dannelses- og uddannelsesperspektiv, i henseende til demokratisk dannelse og så videre,

– vi er også mange, der er vidner til og deltagere i intense diskussioner og debatter, hvor det af nogle påpeges, hvordan legen er trængt samfundsmæssigt af politiske krav om styring og effektivisering af børns hverdagsliv, mens det fra andre påpeges, at leg har afgørende betydning for samfundsmæssig demokratisk virksomhed,

– og hvad skal man mene – gør det nogen forskel om en formålsparagraf for dagtilbud lyder: »Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring« – eller om den lyder som regeringens ændringsforslag: »Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv«? Hvordan denne smukke hensigtserklæring vil blive konkretiseret og omsat i praksis bliver det interessant at følge de kommende år.

Hvad er det for synsvinkler på og forestillinger om fænomenet leg, der trænger sig på? Er leg (igen) på vej til at blive løs-sluppen fra det læringsfavntag, der har præget tilgangen i en længere periode? Eller tværtimod? Er leg på de sociale mediers mange platforme ved (nu) at blive set som så løs-sluppen, at vi må gribe ind med krav til både forældre, pædagoger og udbydere om at stramme op på deltagelses- og delingslysten? Eller tværtimod? Vi håber med artiklerne i dette nummer af tidsskriftet at kunne bidrage til den fortsatte faglige udveksling af viden om og diskussion af legens betydning og funktioner.